Quantcast
Channel: Kreativiteter
Viewing all 262 articles
Browse latest View live

Strik, morgenpip og den foreløbig sidste T-shirt

$
0
0
Jeg har trævlet SÅ meget op og var midt i en strikkekrise. Jer strikkere ved at hænderne bliver rastløse om aftenen, hvis ikke der er noget at tage sig til, og hvad er "Barnaby" (end dog et helt nyt afsnit) eller "Lewis og Hathaway" uden strikketøj? Pludselig faldt brikkerne (eller prikkerne) på plads. Jeg strikker "Prikket tørklæde med pompoms" af Bodil Munch. Søde Bodil hjalp med opskriften fra ferie i Wien eftersom jeg ikke kunne finde den på AMIO. Så var der farvevalget. Jeg prøvestrikkede 2 muligheder, og ender med 2 sjaler.

Der skal sort kant om det grå og mørkeblå kant om det lyseblå. Garnet er en blanding af Knold fra Garnudsalg, Isager og Geilsk tynd uld samt Duo købt i Garnkisten.




Sidste T-shirt stof er anvendt - en helt hvid en af slagsen. I alt 3 stk. blev det til her i Påsken + en 4. i weekenden op til. Produktionstid incl. klip er ca. 1½ time, så det er et hurtigt projekt. Især også fordi alle T-shirts er syet med hvid tråd. Jeg er stadig ikke helt tryg ved at skulle skifte tråd på overlockeren. 





Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer! Mage søges til rødkælk..... Der boer en lille fin rødkælk i vores have. Den starter tidlig hver morgen (ved 4-tiden) med at sidde på hegnet uden for vores soveværelsesvindue - synger en strofe og flyver ind i vinduet i værelset ved siden af - om og om og om og om igen. Jeg sov fra det men Jørgen har nydt koncerten og ritualet hele morgenen. Kl. 11 hvor billedet er fra var den stadig i gang. Jeg er usikker på om den ser en mage eller en konkurrent i vinduet. Jeg prøver at klippe nogle "papir-rovfuglvinger" og hæfter på ruden, så den måske flytter sangen lidt længere væk....


Jeg var på min 3. løbetur i Påskeferien her til  morgen. Blå himmel var der igen. I alt er det blevet til 10 km. Det er vel OK på 1 uge. 


Alpakka Silke og noget med en fjer på

$
0
0
Nyt strikkeprojekt i "Alpakka Silke" fra Sandnes Garn. Modellen er fra Kreativ Strik no. 1, 2016: Bluse med hulmønster. Jeg smuttede en tur i Terapi Hobby i går - de har masser af Sandnes Garn. Hyggen er det så som så med, (stor hal med mange, mange andre hobbyting end kun garn) - til gengæld er deres priser altid lavere end andre steder. 53 kr. per nøgle. Fantastisk lækkert er det at strikke i, og for en gangs skyld strikker jeg i det garn, som opskriften anbefaler.


Og så er det blevet til en T-shirt mere. I tirsdags var jeg i biografen for at se "De standhaftige". En rigtig god film, som kan anbefales. Og inden da nåede jeg lige en tur omkring City Stoffer og Garn, og fik lidt mere stof med hjem. Bomuldsstof med fjer til 149 kr. per meter. Jeg har brugt ca. 1,15 m. Farven passer perfekt til min NoaNoa jakke og det råhvide Camomille tørklæde.




Sammen mønster som alle de andre. Jeg har ryddet op i mine T-shirts, og de fleste har forladt mit skab for i stedet at bo i Lises. Efter en del tørretumbling passer de hende bedre end mig. Så jeg trænger.........

I det hele taget har jeg været en del i biografen for nylig. I Påskeferien tog vi ungerne med i biografen til "My big fat greak wedding 2". Den var ganske underholdende og noget som vi alle kunne samles om - hvilket ikke er helt let med en datter på 13 og en søn på 17 år. Et par dage inden så vi etteren sammen på Netflix til en gang brunch hjemme i sofaen, så vi alle var godt forberedte. I morgen er der endnu en biotur med arbejde. Der er mændene i flertal, så vi skal se "London has Fallen" - har ikke fået den bedste kritik, men Gerard Butler kan man vel godt se på i et par timer...

Når vi nu er ved underholdningen, så begyndte jeg at se "Happy Vally" i går på Netflix. Rigtig god og spændende BBC serie. Eneste minus er at min nye helt fra serien "Grantchester" - James Norton spiller en rigtig ubehagelig rolle......

Morgenen blev indledt med en 5 km løbetur, Jørgen havde lavet røreæg og bacon da jeg kom hjem. Det blev indtaget efter at ryg og maveøvelserne var overstået. Nu er det tid til strikkekomsammen hos Berit.

Der sker så meget - og ind imellem bliver der strikket......

$
0
0
Sidste weekend var jeg på tøsetur med Dorte og Jytte. Vi havde lånt sommerhus på Mols, og havde godt med brænde, mad, drikkevarer og søde sager med. Fredag havde jeg fri, og jeg brugte formiddagen på at tilberede "Tines Karrysuppe" og forskellig dej til madboller og morgenboller. Det var en ren hyggeweekend uden stres og jag med indlagte gåturer og en strøgtur i Ebeltoft. Mandag var jeg ude og spise med gamle kollegaer, og tirsdag var der inspirationsdag med en leverandør og efterfølgende middag. Onsdag faldt jeg om i sofaen efter arbejde - jeg gad ikke engang strikke :-) Abstinenserne kom torsdag og siden er pindende blevet motioneret.

Jeg strikke på mit blå tørklæde - farven får mig til at drømme om blå himmel og blåt hav! Synes umiddelbart langt væk - jeg har været på løbetur her til morgen i strid blæst og småbyger. Bastian (lavtgående hund) kom hjem som mudderkage og måtte spules. Tørklædet var med på weekend, og selv om Jytte og Dorte ikke strikker så hindrer det bestemt ikke mig i aftenhygge med strikketøjet.


I går var jeg i den lokale Genbrugsbutik. Der hang en sort kjole.... Jeg har jo ikke ret mange sorte kjoler, så den måtte prøves. OG DEN PASSEDE PERFEKT. Jeg har lagt den lidt ned, men ellers er den lige til at hoppe i på arbejde i morgen. Engang imellem kan man ret til at være heldig.


Et lille strikkeprojekt? Der skal være noget modvægt til lange tørklæder og bluser. Jeg tror det bliver denne lille Melodica Coin Purse - et gratis mønster fra KnitPicks. Farvevalg i gang.


I øvrigt tog jeg masser af dejlige billeder på weekendturen, men min Iphone genstartede fra fabriksindstillinger i tirsdags. En kollegaer sagde at det kunne skyldes at kinderne havde provokeret 3 forkerte pindkoder...... En ting er at jeg synes mine lår og bagdel er for tykke/stor, men at jeg også har hamsterkinder, det var jeg alligevel ikke klar over. Ja - man skal lære meget før ørerne falder af!!!


Ugens fuglegæst i haven:


Rødkælken kører stadig på med sine små melodier og en flyvetur ind i vinduerne. Bare fasanen ikke også finder på det.


God søndag

Lidt, men godt - tørklæder......

$
0
0
Jeg har i den grad været sendt til tælling - en virus på balancenerven gjorde mig fuldstændig "ukampdygtig". Jeg er ikke svimmel længere - efter 14 dage kan jeg igen vende mig i sengen uden at det hele gynger. Jeg har stadig en muskelforstrækning i brystkassen af at kaste op...... Aldrig i mit liv har jeg været så syg. HÅBER ALDRIG at det sker igen. Det skræmte virkelig livet af mig.


Derfor har det også været så som så med strik for selv den lille bevægelse af strikkepinde har været nok til at sætte gang i kvalmen. Enkelt skulle det også være så jeg fandt et projekt frem der har været hengemt siden 2014- et KRAKA sjal. Jeg var lidt spændt på om jeg kunne "finde tilbage" til hvilken mønsterpind jeg var kommet til. Det viste sig at være ganske let. Det er et enkelt mønster, der glider let og ubesværet. Kraka er blogget og klar til brug. Jeg er vild med det fnuglette udtryk, som mønsteret giver. Garnet er 100% uld fra Uldgaarden. Det minder meget om Isagers Spinni i kvaliteten.


Det er blogget "lidt ekstra" sådan at det egner sig til at have på som tørklæde frem for sjal.

Derefter slog jeg op til Tara - Et Lene Holme Samsøe tørklæde med blondekant. I skrivende stund er det på vej i vaskemaskinen. Faktaboks og billeder af det færdige tørklæde kommer senere.


Godt søndag - jeg vil ud og nyde den blå himmel i haven.

Islandsk Brudesjal og Tara

$
0
0
Jeg havde glædet mig så længe til denne weekend, for fredag og lørdag skulle jeg nemlig på besøg hos Lene. Torsdag synes jeg godt nok at jeg havde det lidt mærkeligt, men fortrængte det. Fredag blev det ikke bedre: gele i knæene, kvalme, ondt i hovedet og halsen....... Jeg forsøgte at holde fanen højt, og klarede mig igennem arbejdsdagen, tog hjem kl. 14 som planlagt. Men - i stedet for at gribe den pakkede kuffert, og tage ned til toget, gik jeg i seng! Æv, æv, æv - jeg havde sådan set frem til inspirerende selskab og friske strikkepust både fra Lene og Saltum Uldfestival. Et besøg hos Garnudsalg var også på dagsordenen. Det eneste der kom ud af den plan er en ubrugt togbillet til Aalborg. 


I stedet krøb jeg sammen i sofaen med masser the, strepsils og hovedpinepiller. Heldigvis var der Netflix, strikketøj, og lørdag eftermidag på DR1 Richard Gere og Debra Winger i Officer og Gentleman. Og så har jeg nogle dejlige unger samt en mand der puslede om mig.


Derfor blev mit Islandske Brudesjal også strikket færdig. Endnu et projekt som har ligget lidt, og ikke krævede så meget arbejde et færdiggøre. Sjalet er strikket i Multifarvet garn fra Uldgaarden. (multifarvet, og multifarvet - garnet er i blå nuancer). Jeg har strikket sjalet på p4. Min første udgave blev strikket på p3,5 som der stod i opskriften, og jeg synes det blev lidt for lille. Dette er blevet noget større og mønsteret er "luftigere". Jeg synes garnets farvespil passer fint til sjalet. Garnmængden: ca. 110 gram.
 

Især første pind er et mareridt at strikke. Og blondekanten på sjalet tager tid, men resultatet er alt besværet værd.


Her er også billeder af Tara, som jeg strikkede færdigt sidste weekend. Tara er et Lene Holme Samsøe tørklæde med blondekant. Et helt anderledes sjal end brudesjalet. Det kræver ikke meget koncentration, på nær lige at der skal styr på ud- og indtagningerne. Blondemønsteret lærer man hurtigt. Det er strikket på p4 i bomuld/alpaca fra Garnudsalg


 Jeg tror jeg bliver rigtig glad for begge sjaler.

Denne uge skulle helst ikke gå "i fisk". Tirsdag har jeg sammen med en veninde billet til Fornuft og Følelse på Århus Teater, og torsdag er vi 3 veninder, der skal "se" en radiooptagelse på Cafe Hack med brunch og det hele!

Noget med lacestrik og en fødselsdag

$
0
0
I lørdags inviterede Birgitte til 50 års fødselsdagsfest. Jeg kom for en gangs skyld afsted i god tid, og det var en god ting, for på trods af at jeg har været på besøg hos Birgitte mange gang, kunne jeg ikke finde huset, og mobiltelefonen lå selvfølgelig derhjemme. Jeg kørte frem og tilbage en 3 gang på den vej hvor jeg vidste at huset lå - og endelig faldt 10 øren! Som om det ikke var nok kørte jeg også den forkerte vej, da jeg skulle hjem... Bortset fra det var det en skøn dag. Rigtig dejlig mad og godt selskab i Birgittes dejlige hus, med bl.a. Tine og Dorte. Det blev til et enkelt billede af en kagerest.

 
 

Min sommerbluse i Alpaca Silk, som jeg ikke tror jeg får på før til vinter :-) med de 28 grader, der er lige nu er bomuld vist bedst. Lige nu strikker jeg ærmer, men Alpacaen glider ikke så godt i varmen. Ikke fordi jeg klager - denne temperatur (i hvertfald noget der ligner) må gerne fortsætte til september.


Kanten ruller noget. Jeg håber det retter sig efter en vask.


Blondesommerstrikkeplaner og måske noget med en hæklenål?

$
0
0
Sådan en herlig sommerweekend - man kan ikke undgå at være i godt humør. Solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg ligger strikkeplaner - ikke noget nyt, men så alligevel, for i lang tid har jeg faktisk været lidt træt af at jeg ikke bruger andet end de tørklæder jeg strikker. Det skyldes de varmere indvendige temperaturer. Hedeturene kommer og går. De er der i periode, og så forsvinder de igen. Jeg har valgt at lade som ingenting, men uldtrøjer og bluser - det er altså ikke et hit!

I sidste uge kom Kim Hargreaves nye bog med posten, og denne er virkelig guf for mig. Masser af modeller i bomuld. Derfor er jeg også "fyr og flamme lige nu" - for Lenehar inspireret mig. Jeg havde noget Rustik fra liggende, købt til en anden bluse, som bare IKKE fungerer. Nu bliver det til en "Prairie". 2 nøgler mere er på vej fra Karen Noe, så jeg i alt har 300 gram - mon ikke det er nok.


Jeg er vild med blondebluser, og her kan jeg ovenikøbet få en strikket en af slagsen. Det må da kunne kaldes en "win win situation".

Vale er Prairie om igen - bare som cardigan, en meget smuk en af slagsen - på ønskelisten:

 

Og Kitt, som jeg er nødt til at strikke. Det bliver ikke i det sorte garn. Det er for tykt.


Man kunne jo også forsøge at hækle en bluse? Billederne er fra Sally nr. 3 og nr. 4. Kjolen er så fin og enkel. Jeg ville ønske at min indre temperatur faldt til normalen, for så ville den være et sikkert vinterhit - strikket i Alpaka.......


Sommer i haven - Snebold buskene er meget smukke lige nu.



Vi har malet...... Stakittet omkring terraserne er fint hvidt. Vi skal have konfirmation næste år, og det skader jo ikke at starte forberedelserne til at huset ser ordentligt ud i god tid.


Løbetur om søen lørdag og søndag. Dvs. vi gik nu meget. Det var alt for varmt for Bastian, der pustede og stønnede, selv om jeg var rundt om søen og i hundeskoven før 9 både i går og i dag.



Fortsat god søndag til jer derude. Jeg skal have en rolig dag i dag. Søren er begyndt at gå i byen, og der skal lidt drikkevarer med - noget helt nyt. Her er vi jo vandt til LAN parties, hvor man absolut ikke drikker noget. Jeg sov ikke før han var hjemme (hønemor), og det var først kl. 3 i nat.......

Alpaca silke bluse med indsats

$
0
0
Jeg har gjort en indsats, været helt strikkemonogam og strikket min silkeblondebluse færdig, selv om jeg havde lyst til alt muligt andet i bomuld i den dejlige sommervarme.


Faktaboks: Modellen er "Bluse med hulmønsterindsats" fra Kreativ Strik no. 1, 2016. Blusen er strikket i originalgarn "Alpakka Silke" fra Sandness Garn i str. medium på p3. Garnet er købt hos Terapi Hobby i Hasselager til kun 53 kr. per nøgle.


Jeg har fulgt opskriften med mindre justeringer: Blusen strikket noget længere end i opskriften, og der er taget ind til talje en ekstra gang. Mønsterborten er ændret ved en fejl..... en glemt retrille i midten af kanten. Da jeg opdagede det var ryggen strikket færdig, så det måtte være sådan. Ved åbningen i halskanten skulle der strikkes kant og derefter hækles trenser til knapper. Jeg slog 2 fluer med et smæk og strikkede knaphuller i med det samme.



Møsteret er forskudt, og derfor "uens" i siderne. Hvis jeg skulle strikke den igen, ville jeg nok vælge at strikke en ekstra mønsterrapport.


Fruen i trøjen: Jeg får solen i øjnene - Jeg er altså hverken sur - eller kampklar.


Knapperne er lagerknapper. Øh - der er noget der hedder lagergarn (noget som vi strikkere ihærdigt forsøget at få brugt, inden vi bliver fristede til nye indkøb) - men findes der også lagerknapper? Disse kom i hvertfald fra knapæsken, og før det kom de fra Sylvia i Norge, og er rester fra en anden trøje.


Jeg var i tvivl om jeg skulle strikke en small eller medium, og jeg er glad for at jeg valgte medium. Det virkede bare voldsomt med 134 masker på pind 3. I bladet ser modellem lidt løstsiddende ud, og jeg synes det giver en god effekt, samtidig med at jeg har strikket den længere, så den også passer til bukser.

Der måtte wire i alle kanterne for at få dem til at holde op med at rulle. Nu håber jeg bare de bliver nede:


Det er absolut ikke sidste gang jeg strikker i dette garn. Det er rigtig dejligt at strikke med og jeg kan godt lidt det lidt blanke silkelook.

Alt i alt er jeg ganske godt tilfreds.

Prairie strik, garn og garnstaffet

$
0
0
Jeg kan ikke mindes at noget voksenstrik er gået så hurtigt. - P4 skal være min nye ynglings. Sidste fredag slog jeg op til Prairie (fra Kim Hargreaves nye bog "Wilder"). En del bøvl med mønsteret efter kantborten (fejl i opsætningspinden) endte med en SMS til Lene for hjælp - og SÅ KØRTE DET BARE DERUDAF! Ryggen og forstykket er sat på ginen med nåle, og jeg er lige startet på første ærme. Jeg glæder mig sådan til den er færdig. Må vist en tur ind til byen i næste uge efter knapper.......


Garnstaffen sidste lørdag startede med brunch på Cafe Hack. Berit, Birgitte, Dorthe, Kristina og jeg fik lagt en god bund inden vi gik ud i byen.


 

Jeg fik lidt af hvert med hjem. Tine/Garnkisten havde bl.a. udsalg af Rowan uld/bomuld til kr. 20 per nøgle. Garnet passer til rigtig mange modeller i mine Kim Hargreaves bøger, og der var til en hvid og en sort trøje. Det sættes i gang til efteråret. Lige nu strikker jeg i bomuld, hør og silke.

Her er et par strikkemuligheder:


Hos Yarnfreak købte jeg garn til en top fra et strikkehæftet i Hendes Verden - anvendes over en hvid skjorte til efteråret:


Jeg holdt næsten helt til det sluttede incl. arrangement på Hotel Scandic i midtbyen, men også kun fordi Kristina, var så sød at låne mig sin seng i en times tid lørdag sidst på eftermiddagen, så jeg kunne blive rettet ud. Var jeg først taget hjem, var jeg ikke kommet afsted igen.


Det er helt fantastisk at man kan samle så mange strikkende kvinder (tror ikke der var en eneste mand på nær tjenerne) - nogle endda langvejs fra.


Et stk. søn, der er færdig med 10. klasse, og klar til at starte på HTX efter sommerferien. Han var lidt træt efter Fitness (vi kalder ham Fitnissen), og krøllede sig sammen på den 2. personers sofa. Jeg har tit og ofte svært ved at fatte at Søren er blevet så stor....... - 17½ år!


Bastian tog den korte tur i hundeskoven her til morgen. Tror han syntes jeg var lidt langsom. Der vanker altid godbidder ved lågen :-) Solen skinnede og himlen var blå kl. 06.50 i morgen.

Terrassestrik med en heks og godt gang i bomulden....

$
0
0
Vores sidste aftale blev aflyst, så jeg glædede mig ekstra meget til at Lene kom til terrassestrik i denne weekend. Vi har hver gang, siden sommertraditionen startede, siddet ude. Godt nok blev brunch i år indtaget i stuen, men alt strik foregik på terrassen. Da det begyndte at regne rykkede vi ind under halvtag, og fik kun lidt våde tæer. Det er altid så dejligt livsbekræftende at være sammen med Lene. Vores fælles glæde ved garn og strik bliver selvfølgelig behandlet, og samtidig får vi vendt verdenssituationen på en måde så vi  "kommer hele vejen rundt".

Brunch med lidt af hvert stod klar.


Vi har små skovjordbær mange steder i haven. De har sået sig selv, og vi synes det er dejligt med spiseligt bunddække.  De gør sig godt i tilbehør til skyer og på kager.

 

Lene i gang med en spændende sommerbluse i Elastico. Bemærk - Lenes kop og glas står på armlænet til stolen. Jeg indledte dagen med at tabe min mobiltelefon på gulvet i badeværelset (den overlevede), skære mig i en finger (av!), og vælte lysestager på gulvet, så min kop står på fliserne.......


Jeg fik en meget fin gave - mørkeblåt Elastico fra Lana Grossa.


Det bliver forvandlet til ZigZag trøjen fra Knitty.com, som længe har været på min favoritønskestrikkeliste. Nu har jeg fået garnet, der passer til.


Jeg er kommet til monteringen af Prairie. Det kunne jeg ikke koncentrere mig om, da Lene var på besøg,


- i stedet strikkede jeg på en sort Prairie i bomuldsgarn fra Tante Grøn købt for nogle år siden på Fanø.


Jeg har også fået gang i "Blomster og Blade" fra Karen Noe, men det er absolut ikke "snakkestrik". Der kræves koncentration. Diagrammet til blomster og blade er på 47 pinde. Garnet (det + garn til råhvid Prairie) købte jeg sidste sommer for gavekortet, jeg fik af mine kollegaer i 50 års fødselsdagsgave, i den dejlige butik i Tind. Det er skønt at se den fine gave blive til noget brugbart.


Søndagen startede med en løbetur på 5 km sammen med Bastian. Først på turen var det perfekt løbevejr - overskyet og en frisk brise. Det blev dog hurtigt varmt - for varmt til en lille hundefyr med pels, så det blev til løbe i skygge og gåtur i sol.


Jeg har stort set intet fornuftigt foretaget mig i dag. Der er sat lidt vasketøj over, men ellers har jeg hygget med strik og en tur ved symaskinen. En hurtig T-shirt syet af 2 rester til kr. 49 per styk købt i City Stoffer og Garn. Bluse til kr. 100 og 1 times arbejdstid. Kan bruges med blå top og cowboybukser.

Min sommer bluse i bomuld og silke

$
0
0
Min Prairie er klar til sommerbrug. Faktisk havde den premiere i mandags, og den er helt perfekt og rigtig dejlig at have på. Passende til en dansk sommer, der viser sig lidt fra den blandede side. Jeg syede knapper i om søndagen, og om der så havde været 40 grader om mandagen, så skulle den bare på :-)


Faktaboks: Modellen Prairie fra Kim Hargreaves bog Wilder. Strikket i Karen Noes garn Rustik, der består af 2-trådet Bourettesilke og 2 tråde tynd, Merceriseret Bomuld med en smule farvespil. Garnforbrug ca. 275 gram. Jeg har strikket en str. X-small i bredden og en large i længden. Modellen er kort (KH's modeller er generelt for korte til mig) - så jeg har strikket ca. 4 cm til på selve trøjen. Når jeg mixer størrelserne på den måde, skal jeg også huske at ærmekublen skal være længere/højere end i opskriften, for at det passer sammen.


Der er en fejl i opskriften - heldigvis var Lenevaks ved tasterne på mobilen, så jeg kunne komme videre. Jeg ændrede opsætningspinden til kun at være en udtagningspind, og gik derefter direkte til mønsterpindene, og så gik det bare derudaf.


Der er brugt i alt 16 knapper - 5 i hver side og 6 i lukningen på ryggen. Små perlemorsknapper købt hos City Stoffer og Garn.


4 ud af de 6 nøgler blev købt for gavekortet jeg fik til min 50 års fødselsdag til butikken i Tind, og de sidste 2 er købt på nettet i Karen Noes webshop. Jeg turde næsten ikke åbne pakken med de sidste 2 nøgler, for jeg var kommet rigtig langt med blusen, og hvad skulle jeg gøre hvis indfarvningen ikke passede. Det gjorde den - det er umuligt at se forskel. Heldigvis.


Denne bluse bliver en af mine ynglings. Let, luftig og samtidig lidt lun. Lyder det mærkeligt?
Prøv det :-)
Jeg har faktisk strikket en mere i sort - den ligger lige nu og venter på at blive syet sammen. Mere om den senere.


Der skal lige en kop kaffe mere til, så fatter jeg synålen. God weekend - juuuhuuu 3 ugers sommerferie er lige begyndt.

Sort sommer blonde bluse - Prairie nr. 2

$
0
0
Prairie nr. 2 er strikket færdig, og har været i brug flere gange i løbet af sommerferien. Jeg er også rigtig glad for denne version af bluse, som er strikket i Havblik fra Tante Grøn. Det var første gang jeg strikkede i dette garn, men absolut ikke sidste. Garnet er meget, meget behageligt at have i hænderne, og der er en fin elasticitet i garnet selv om det er bomuld.


Blusen er blevet en smule kortere end forventet - jeg havde ikke taget højde for at garnet krøb i vask.


Faktaboks: Info om model, størrelse og ændringer findes her. Garnet var lagergarn købt på Fanø for et par år siden. Jeg har brugt 400 gr. (4 stk. 100 grams nøgler) til blusen. Sorte enkle knapper fra City Stoffer & Garn.


På pindene har været endnu en blondebluse strikket i det lækre blå Elastico som jeg fik i gave da Lene var på besøg. Den er faktisk færdig og har været "på" på arbejde i dag - mere om den senere.


En dejlig sommerferie er slut og jeg er på arbejde igen. Jeg har virkelig holdt ferie - og har nydt det!

Blå Blonde

$
0
0
Da Lene var på besøg i sommer havde hun en gave med: 8 nøgler mørkeblåt Elastico fra Lana Grossa. Garnet skulle omsættes til den helt rigtige bluse, så der blev kigget i strikkebøger, prøvestrikket og trævlet op i et par dage. Til sidst endte det som en Kim Hargreaves inspireret bluse - en kombination af Prarie (den bølgede kan forneden på ærmer og bluse), Angie (ribkanten vendt om og ændret med mere hulmønster) og Misty (mønteret på trøjen) og så tilpasset med maskeantal efter garntykkelsen. Jeg er blevet ganske godt tilfreds med resultatet.


Det eneste jeg måske vil ændre er knapperne - og det kan jeg jo stadig nå. De blå knapper var på lager, og dermed lige ved hånden, men måske ikke helt lige den rigtige nuance. Den lille glasperle synes jeg var sjov som idé, men - jeg ved ikke rigtig....



Jeg havde blusen på tirsdag i sidste uge, og den var rigtig behagelig. En overskyet dag med lidt sol og regn. Den perfekte sommerbluse til vejret.


Blusen er strikket på p3,23 mm og 4 mm. Jeg har brugt lidt mere end 7 nøgler garn (ca. 370 gram).
Elastico er et meget dejligt garn at arbejde med. Det består af 96% bomuld og 4% polyester. De 4% gør garnet let og lidt mere elastisk end almindeligt bomuldsgarn er.

Jeg pønser på en bluse i mørkt rød - når det bliver december (og det gør det jo snart....) bliver rødt automatisk lidt "hot" :-). Jeg kan se at CityStoffer og garn har Elastico på tilbud lige nu, og de har en flot mørk rød på lager......

Tusind tak for de mange kommentarer til Prairie 1 og 2. Jeg har holdt sommerferie fra computeren - også privat, så jeg er bag ud med kommentarer på bloggene. Jeg skal en tur rundt i denne uge.

Ormegraverpigens nattrøje - den er langt om længe færdig

$
0
0
Idéen kom til mig på Fanø sidste år da vi stod i Christel Seyfarths butik, hvor der hang mange forskellige udgaver af trøjen. Garn hjemme på hylderne faldt på plads og samtidig hjalp Birthe Sahls smukke knapper til (billederne gengiver ikke helt knappernes flotte farver - bl.a. er 2. nederste knap helt orange). Og her er så langt om længe resultatet - næsten 1 helt år senere:


Det har været et kæmpe arbejde og jeg gik død i den flere gange under vejs. Det er ingen sag at strikke selve bullen og ærmerne, men så skal der klippes op og strikkes indlæg både til forstykker, nak og ærmer og der skal syes sammen. Faktisk er der rigtig, rigtig meget der skal syes sammen! Kantbånden skal syes på både fra retsiden og fra vrangsiden, og alt belægning skal syes fast. Jeg tror det var tanken om de smukke keramikknapper, der endelig gjorde at trøjen blev færdig.



I går blev dagen, hvor jeg strikkede det allersidste: kantbåndet var for kort - 5 rapporter mere!, og så manglede jeg indlæggene til ærmerne og sy det sidste sammen. Den blev puttet i vaskemaskinen og lagt til tørre, og i dag manglede kun knapperne. Jeg er faktisk blevet en smule "høj" af ENDELIG at have færdiggjort dette projekt.

Når jeg vender vrangen ud på trøjen, kan man rigtigt se alt det ekstra arbejdet der er i at strikke denne model, og jeg er ikke "hoppet over hvor gærdet er lavest":


Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig gør det i gen, men jeg gør det i hvert fald ikke foreløbig. Der ligger en råhvid sag med sort stribe og pusler inde i mit hoved, men det kan være at den aldrig kommer ud :-)

Faktaboks: Jeg har strikke den mindste størrelse i bredden og den største i længden (måske endda plus lidt mere). Ærmerne ville helt klart være blevet alt for bredde så der tog jeg ikke så ofte ud, og endte med et noget lavere maskeantal end der stod i opskriften (ca. 25 mindre end i opskriften). Til lommeklapperne har jeg valgt den 3. største størrelse, da jeg synes at de små klapper, der sad på nogle af trøjerne i butikken i Nordby så helt forkert proportioneret ud - de var for smalle.


Garnet er en blanding af Knold og Geilsk tynd uld. I følge opskriften skulle der bruges mere end jeg havde på lager i stribefarverne, så jeg tilkøbte 3 nøgler (lilla, rød og organge) inden jeg gik i gang, så jeg var sikker på indfarvning/ens stribefarver til hele trøjen. Det var nu absolut ikke nødvendigt. Jeg har brugt langt mindre garn end der står i opskriften også selv om længden svarer til den største størrelse.

HOT og NOT: Helt klart HOT (håber jeg med alt det arbejde). Jeg gjorde mig umage med at få den rigtige længde i skødet, og indtagninger til taljen så pasformen er blevet god.

Det næste "skøre" projekt tror jeg bliver Sweater for a Rainy Day af Helga Isager. Så kan jeg få brugt lidt flere rester.


Billedet er fra stand i Todbjerg - Sidste weekend bød nemlig på Strik i Todbjerg. Det var igen et rigtig godt arrangement af Annette Danielsen, der præsenterede sine nye bøger. Derudover var der mange andre designere som udstillede. Jeg kom hjem fuld af inspiration.


Frokost i Annettes baghave:


Forrige weekend var jeg en tur på Fur sammen med min mand for at fejre 18 års bryllupsdag. Jørgen inviterede på weekend, og ungerne er jo nu så store at de kan passe sig selv. Faktisk tror jeg de glædede sig rigtig meget til at have huset for sig selv :-) Jeg fik lidt garn med hjem fra Lisbeth Klodes Gårdbutik. Fredag aften spiste vi på Strandhotellet og fik nok de bedste burgere nogen sinde. Lørdag aften var vi lidt trætte (der var jo håndbold OL semifinale om natten), så det blev til take away salat fra samme sted. SÅ lækkert.


Vi boede på en nyistandsat gård - Skovgården. 


Garnet fra Fur skal bruges til sjalet Helsingør fra bogen Urban som jeg købte i Todbjerg.


Med hjem fra Todbjerg kom også kit til Sort Top - en hæklet top, som egentlig er overdelen til kjolen i bogen Nordiske Masker 3. Den glæder jeg mig til at komme i gang med.


Fanø nærmer sig - Det glæder jeg mig også til :-). Berit, Tine og jeg tager afsted allerede torsdag aften,. Vi får rigtig god tid i år til både at komme rundt på øen, men også til at hygge og strikke. Fanøtrøjen - den skal da med!

Sort is og lidt billeder fra Fanø

$
0
0
AD's Sort Is er færdig. Jeg har ellers haft den hængende længe på en bøjle uden af hæfte under ærmerne - mest på grund af at jeg var træt af halsudskæringen. Den skulle stå "råt" uden kant ifølge Annette Danielsens opskrift, men min kant var bare ikke særlig pæn, og det var den ribkant jeg havde strikket heller ikke.Strikkepigerne kom på besøg og forslog en lille rullekant. Selvfølgelig! Nu er trøjen færdig.


Strikket i Donegal Tweed fra Karen-Ditte køb flere år tilbage på Fanø samt lidt tynd uld nederst på ærmerne og i halsen. Ærmerne blev sådan fordi jeg ikke var sikker på at jeg havde garn nok. Det havde jeg nu, så det krumspring ville jeg egentlig gerne have været foruden. Men - alt i alt er den blevet OK.


Garnet har t meget smukt farvespil.

Sidste weekend foregik på Fanø, der igen afholdte Strikkefestival. Berit, Tine og jeg havde lejet luksus campinghytte, og var igen heldige med vejret. Sol stort set fra morgen til aften. Det blev til ture i det store telt i Nordby, hvor rigtig mange stande holdt til, strøgtur i Nordby og en tur til Sønderho. Derudover strik og hygge i og uden for hytten.


Jeg besøgte også en kollega som har sommerhus på Fanø og kom på tur langs stranden. Fantastisk strand. I det hele taget er Fanø en meget smuk ø med landskabet og de mange gamle huse.

Tænker tit på at vi har mistet noget i vores kulturarv når Helle viser sin flotte norske nationaldragt. På Fanø (i hvertfald på festivallen) er dragten stadig i fokus. Skøn fortælling af forskellen på dragten i Nordby og Sønderhø. Brudene fik syet pynten fast på hovedet.



Lidt indkøb: Madelin Tosh garn til en ribtrøje. På standen havde alle sælgerne trøjen på og jeg måtte bare have garn til den.


Ellers var der masser af andet inspiration. Specielt flotte var G'uld pigernes stand og Nordiske Masker.



Ormegraverpigens trøje no. 2 sådan da og en tur i skoven

$
0
0
Er der stadig liv i "den gamle blog" - jo lidt endnu. Måske lidt juleliv...

Jeg strikker - men slet ikke så meget som før, og der går derfor lang tid imellem at noget bliver færdigt. Derfor også lav rapporteringsgrad. Jeg er rimelig strikke monogam, og selv om der er gang i 2 projekter i noget meget lækker Madeline Tosh, så har fokus meget været på den røde "Ormegraverpigens nattrøje". Der er altså noget med 2 farve strik og strikketeknik. Mine arme kan bedre holde til det når jeg strikke med 2 tråde. Måske er det ikke muligt at holde/strikke se fast som jeg ellers gør.

Jeg mangler stadig en del montering på vrangen, men det har ikke været så uoverskueligt denne gang - jeg kendte jo ligesom turen...

I går så den sådan ud, og kun et par dage eller 4 fra at få knapper fra Birthe Sahl syet i:


Nærmere og nærmere målet med endt strikning


Det startede engang i september, med farvevalg. Der var flere forskellige muligheder. - Lise var med på råd
og valgte uafhængigt samme farve, som jeg egentlig helst ville strikke i. Og så gik jeg igang.


Manden (og et par stykker mere) undrede sig meget, for jeg sluttede den sidste af med at sige, at "det gjorde jeg nok aldrig mere...."). Og puf så var no. 2 på pindene og strikke nærmest sig selv, den ene aften efter den anden. Der skal tænkes, men ikke tænkes for meget.


Weekenden bød ud over et par løbeture, hentning af juletræ og masser af vasketøj, også på en frokost på Skovmøllem. En del af min fødselsdagsgave fra min mand.



Vi lod morgenmad være morgenmad, og startede ud med en juleøl og frokost "i det grønne" (næsten). Vi var par no. 2 - da vi gik var der helt fyldt op. Omgivelserne skønne, maden var lækker - skønt hjemmebagt brød og alt var anrettet flot. Betjeningen var i top. En dejlig eftermiddag, der sluttede med en god (og tiltrængt) gåtur.




Kom liiiige til at tage en bid af desserten inden billedet blev taget, og glemte billede af osten.....

Billede fra da jeg besøgte Lene - at hund og ejer:



Huer, sokker, vanter - alt småt fra pindene og så lige et par helt og næsten færdige bluser

$
0
0
Jeg er hoppet fra de store projekter til de små og jeg hygger mig rigtig meget med det. Overskueligt, overkommeligt, og stort set fra garnlager. Der svinder et nøgle her og der, hist og pist til huer, sokker, vanter m.v. Her er et lille galleri over de seneste 8 ugers strik:

Pulsvarmere - 2 par til mig selv. De er strikke efter Irenes opskrift (dog med færre masker og plus en tommeltot). De gråmelerede er "ekstra lange" til kolde dage, således at fingrene kun lige stikker ud. De sorte er mere almindelige pulsvarmere. De grå er strikket af lager garn (slog 45 masker op på p4) og de sorte er strikket af et nøgle Indiecita som blev til overs fra benvarmerne længere nede sammen med en tråd tynd alpaca (slog 55 masker op på p3,5 - 50 havde været perfekt....):


Pulsvarmere til Fredrik (Sørens kammerat) - Søren fik et par i grå i efteråret, og Fredrik ville gerne have et par i sort: Strikket i dobbelt strømpegarn så de kan holde til "drengebrug". Jeg har brugt 2 nøgler i alt. Og så små babystrømper (Drops mønster) - der er nok til flere par fra samme nøgle. De er til en venindes datter, som skal være mor til foråret.


Benvarmere strikket i dobbelt 100% Alpaca - Indiecita fra Filcolana - jeg har brugt 4 nøgler i alt. Drops mønster dog med noget færre masker:


Min hatteperiode. Jeg strikkede 4 stk. i januar. Den blå er strikket af nyindkøbt garn (incl. kvast) fra Garnkisten. Resten er strikket fra lager:



De 2 blå har været flittigt brugt. Det er en Helga Isager hat - Model Malene fra bogen Room 606, som passer perfekt til alle mine krøller. Jeg kan godt lide at der er en smule "nissehue" i hatten. Den sidder ikke helt tæt til hovedet. Den dobbelt rib gør at den sidder godt fast på hovedet og giver varme ører :-)

Ormegraverpigens nattrøje blev helt færdig i december, og er blevet brugt flittigt. Garn fra Garnudsalg, Garnkisten, Garngaragen m.v. indgår i trøjen, og selvfølgelig knapper fra Birthe Sahl:


Bluse, strikket i det lækrest tynde uld - Prairie fra Cashmere Company købt på Fanø. Blusen hænger på ginen og venter på at jeg tager mig sammen til at montere og strikke hals, men jeg har fået hedeture igen, så uldstrik tæt på kroppen er ikke aktuelt lige p.t.


Fra December: 2 par strømper til Jørgen - klassisk enkel model strikket af lagergarn til julegaver. Til str. 46 går 1 nøgle garn pr. sok = 4 nøgler garn til 2 par:


Alt i alt en periode hvor jeg har fået brugt rigtig meget garn fra lager. Både enkeltnøgler/rester fra projekter, som blev til huer og pulsvarmere. Og så - ikke mindst - har jeg fået taget hul på alt mit sokkergarn. SKØNT!

Jeg fortsætter med småt strik.

Hej Lene og hallo Bøje :-)

$
0
0
Et meget alternativ projekt så dagens lys her på matriklen i februar måned - en hæklet abe. Den er absolut ikke perfekt og hold da op hvor fik jeg ondt i fingrene af at hækle især arme og ben. Der er næsten ikke noget at holde i, og på en eller anden måde fik jeg hele tiden flere eller færre masker end jeg skulle have og måtte trævle op. Jeg var ved at kaste det hele ud af vinduet, da ben og arme skulle vendes til hæftning af ståltråden. Forestillingen om 2 stk.- én der skulle hænge og én der skulle sidde holdt ikke. Det sker ikke familieforøgelse foreløbig.
Selv om den ikke er perfekt, er jeg faktisk glad for den :-) Kigger på den og tænker "Hej Kaj - Hallo Bøje".... Dette er nok Bøje:


I lørdags kom Lene på besøg. Vores strikkesammenkomster har efterhånden fået en fast ramme. Det er en blanding af noget godt mad, strikkerier og gåture - nu med hunde både i Århus og Aalborg. Det er altid skønt at mødes med Lene. Der er plads til at vende "hele verden". Jeg glæder mig allerede til næste gang.


Det gælder jo om at være klar på strikkefronten til sådan en dag, så fredag aften slog jeg op til Ivory af Helga Isager. For flere år siden købte jeg 3 nøgler Malabrigo Lace i den "gamle Fandango" butik i Århus, der siden har ventet på det helt rigtige projekt. Farven er smukt chancerende fra grøn til blå, og kommer slet ikke til sin ret på billedet. Til den lodne kant anvendes en rest mørkeblå kid silk mohair fra Rowan /Garnkisten. Det gik bare derudaf med pindene hele lørdagen, så søndag havde jeg et færdigt forstykke.


Lene strikkede på en trøje til manden fra bogen Dæxel. Desværre tror jeg det resulterede i en bestilling fra min mand. Uha - en trøje i 2 farvet strik i str. XL- Jeg håber han glemmer alt om det!

Gaver fik jeg også - et nøgle Malabrigo Sock i de skønneste lilla nuancer, og en "halslygte". Den kom med det samme i brug. Faktisk så glemmer man fuldstændig at man har den på. Jeg gik sidst i seng lørdag aften, og kunne ikke forstå at der blev ved med at være lys selv om jeg havde trykket på alle kontakterne......


I februar fyldte disse 2 dejlige mennesker år. Søren blev 18 år! Ja - hvem forstår det. Den der lange lømmel. Synes næste lige at jeg har født ham. Og Lise - hun blev sørme 14 år. De skønneste unger i verden! Vi holdt fest d. 25. februar. En dejlig dag.


Den 26. februar var der træk med Strikkesøstrene, og jeg var bare helt "hælene" hvad angår strik. Havde faktisk ikke haft tid i ugen op til. Så det endte med endnu et par babysokker til Jyttes datters kommende barn. Billeder fik jeg ikke taget, men så er det jo godt at Tine havde kamera med.

Strik og sy fra april og maj - jeg savner min blog!

$
0
0
Jeg har været i gang med at lave en fotobog og anvendte bloggen til inspiration og datotjek. Det gik virkelig op for mig at 2016 er et problem. Der er ganske få indlæg og ingen om min dejlige familie og heller ingen billeder. Hold da op hvor var det sørgeligt. Det må jeg gøre noget ved. Jeg overvejer dog at fjerne muligheden for at kunne ligge en kommentar - det er jeg selv blevet rigtig, rigtig dårlig til og måske har andre det på samme måde. Det er så nemt at "like" et opslag på facebook. Måske man bare kunne give en smiley på bloggen også?
Strik - til baby. Lise skal snart konfirmeres og hun har arvet en konfirmationskjole fra Julie, der blev konfirmeret i 2005. I stedet får Julie babytøj, da hun skal nedkomme med en lille pige i maj. Her er lidt - det er mere "på hylden" der som dette mangler lidt montering: Jeg kunne ikke stå for den lille kombinerede kjole/body. Der er små sko og strømper til.



Hos den lokale hobbybutik blev der indkøb 6 nøgler Filcolana Anina - der var lidt rigeligt til sættet med bukser og trøje, så der er kommet små bukser og en vest ud af garnet også. Måske der er garn til en hue tilbage.

Strik - Perlehyacintjakken fra Annette Danielsens bog "Blomsterstrik" - den ligger lige nu på gulvet og tørrer. Jeg har Birthe Sahl knapper, der passer perfekt til. Jeg vil sy en T-shirt kjole til at have under - nok en grå. Jeg er ikke modig nok til en rosa.





Bedre billeder kommer når den er tør og knapper er kommet i.
Jeg har syet en kjole. Faldt over stoffet på facebook fra Jydsk Stoflager og måtte bare have. En god veninde havde en "udsendt medarbejder" og vips havde jeg stof til sytimer i Påskeferien. Dejligt. Mønsteret er Onion 2001 i str. medium uden tilpasninger (dog uden lynlås). Kjolen er god alene, og til habit og cowboy jakke. Jeg er vild med stoffet, der signalerer sommer. Den har allerede været på flere gang på arbejde.


 

Vi har været til konfirmation hos dejlige kusine Julie og nu er det snart Lises tur. Vi forbereder og glæder os.



Strik i gråt og billeder fra en fantastisk dag

$
0
0
En ny garnstaffet er på vej og sådan en dag ender som regel med en øget garnbeholdning. Min juni er travl med mange arrangement -men jeg regner med at deltage om ikke andet i et par timer, og derfor arbejder jeg hårdt på at få konverteret så meget garn som muligt fra tidligere års stafetter til faktiske beklædningsgenstande.


Onion garn blev købt til en blondetrøje med skød for omkring 3 år siden. Ryggen blev strikket og derefter har strikketøjet ligget stille. Det er nu trævlet op. I stedet strikkes Kim Hargreaves modellen Wisdom. I øvrigt en trøje som længe har ligget højt på min strikkehitliste. Jeg mangler en kontrastfarve til lommerne og ærmekanter - tænker lyseblå eller rosa.

 
Jeg var så heldig at få billet hos Tøndering Strik den dag Annette Danielsen kom på besøg for at præsentere sine 2 nye jubilæumsbøger. Jeg kom hjem med garn til Gili. Jeg satte den lige på ginen i går fordi jeg synes den så stor ud, men på ginen ser det ikke helt skævt ud. Jeg vil lave en tilføjelse med korte eller 3/4 lange ærmer - håber jeg har garn nok.

Bededag var der konfirmation her i huset. Vi havde en fantastik dag. Lise havde glædet sig så længe, og det blev lige som hun havde ønsket sig og mere til. Lise var i lang kjole fra 2005. Vi synes har var (er) så smuk :-)



Min gode kollega Berit kom og hentede Lise ved kirken. Det var en stor overraskelse. - Og så et billede fra omkring kl. 21.00 hvor de sidste gæster var med til at evaluere dagen.  

 
Viewing all 262 articles
Browse latest View live